Balade 2023 er Joe Wagners lidt mere nørdede take på californisk Pinot Noir. Ikke den tunge, sødmefulde stil – men en vin hvor han forsøger at ramme balancen mellem power og finesse ved hele tiden at jagte det rigtige sted. I år er det Santa Lucia Highlands, hvor den kølige brise fra Stillehavet giver druer med både modenhed og spændstighed.
Navnet “Balade” giver egentlig ret god mening. Det er ikke én fast mark, men en slags vandring efter det udtryk, der fungerer bedst i den enkelte årgang. Og 2023 rammer ret præcist. Der er mere ro og præcision her, end man nogle gange ser i den her del af Californien.
I næsen er der tryk på. Brombær, kirsebær og mørke blommer vælter frem, men der er også noget floralt og lidt løftet over det – viol, en snert blomster og så det der let krydrede fad, som man ikke er i tvivl om er der. Vanilje, lidt sød krydderi og et strejf af det, man kun kan beskrive som cherry-cola. Det lyder måske voldsomt, men det hænger faktisk ret godt sammen.
I munden er den rund og cremet uden at blive tung. Frugten er mørk og saftig, men der ligger en frisk syre og holder det hele i snor. Man får både sort frugt, lidt urter, en snert peber og så den der vaniljeprægede afslutning fra fadet, som egentlig bare glider med uden at tage over.
Det er en Pinot med ret meget selvtillid, men den vælter ikke. Den står faktisk ret flot i balancen. En af de vine hvor man godt kan sidde og tænke, at det her kunne være blevet for meget – men det gør det ikke. Og det er nok derfor, den fungerer.
Farven er dyb violet-rød. Næsen åbner med intense aromaer af brombær, kirsebær og mørke blommer, balanceret af violer, kaprifolie og strejf af konditor-cherry‑cola og vaniljekrydderi fra fadene. Smagen er rund og cremet, med klare toner af sort frugt, vild mint, peber og en saftig syrebue, der fører til en lang og vaniljesød finish. Syren er skarp uden at virke aggressiv, og tanninerne er fine og polerede – resultatet bliver en kraftfuld, men alligevel elegant udgave af kyst‑Pinot Noir.
