Denne Grauer Burgunder (Pinot Gris) er lavet på 100% druer fra parceller med kalkmergel- og løssjord, hvor nogle stokke er helt unge og andre over 30 år. Kombinationen giver en fin balance mellem kraft og friskhed.
Efter klassisk gæring har vinen hvilet på ståltanke og på store, neutrale træfade samt små barriques i 6 måneder. Ståltankene bevarer frugtens livlige karakter, mens træet tilføjer fedme, kompleksitet og struktur – og små forskelle fra fad til fad giver ekstra dybde. Vinen tappes efter let filtrering og får et par måneder på køl inden frigivelse.
I glasset folder Grauer Burgunderens elegante, eksotiske noter sig ud med friskhed, mineralitet og delikat frugt. Smagen er charmerende, harmonisk og fyldig, med en flot struktur, der gør den perfekt til fx asiatisk køkken eller lette, krydrede retter. En vin, der både er umiddelbar og nuanceret – en ægte fornøjelse - FANTASTISK glas til prisen!