Der er et eller andet ret ærligt over Loureiro fra Lima-dalen. Ikke så poleret, ikke så “perfekt” som meget andet – men til gengæld med masser af karakter. Her i det nordlige Vinho Verde er det sort skifer og kølig atlanterhavsluft, der sætter scenen, og det klæder druen. Hvor Alvarinho ofte bliver stram og citrusdrevet, får Loureiro her lidt mere tekstur og en mere blød, næsten saftig energi.
Bag vinen står Nuno og Daniela fra Landcraft, som arbejder ret kompromisløst i marken. Minimal indgriben, så lidt sprøjtning som muligt og masser af manuelt arbejde. I kælderen fortsætter samme filosofi. Kort koldmaceration, spontangæring og derefter tid på bærmen i ståltank, hvor vinen stille og roligt får lov at samle sig.
I næsen er der noget umiddelbart og næsten lidt “mostet” over den – på den gode måde. Citrus, lidt tropisk frugt og så en blomsteragtig tone, der minder om æbleblomst og mirabelle. Det giver et første indtryk, der næsten peger i retning af en let Riesling.
Men i munden tager den en anden drejning. Den er mere tør, mere slank og mindre syredrevet, end man forventer. I stedet kommer der et lille mineralsk greb – salt, skifer, lidt bid – som giver vinen retning. Frugten ligger stadig og spiller med i baggrunden, og der er lige præcis nok naturlig sødme til, at det hele føles legende og ubesværet.
Det er ikke en vin, der prøver at imponere. Den smager bare af sted og drue – og det er egentlig det, der gør den interessant. Perfekt til let mad, lidt grønt, måske noget med karry – eller bare et glas i solen, hvor man ikke behøver tænke så meget over det.
