En livlig og frugtig rosé med et charmerende, klassisk udtryk fra Loire. Lavet på 70% Grolleau og 30% Gamay, høstet i hånden ved optimal modenhed, og vinificeret med nænsomhed og præcision. Den korte skindkontakt på 12-18 timer giver vinen sin smukke laksefarve med et rødt skær, og den efterfølgende gæring og modning på bundfaldet i ståltank tilfører både friskhed og tekstur.
Duften strømmer op af glasset med modne jordbær, hindbær og vilde skovbær. I munden fornemmes også mørkere bær som brombær og blåbær, men uden at vinen mister sin lethed og friske, saftige karakter. Det er en harmonisk balance mellem det let sødmefulde og det sprødt frugtige – uden at blive tung.
Velegnet til mange retter: prøv den til salater med kold andebryst, skaldyr som krabber og rejer, marineret fisk eller lyst kød som kalv og svin i cremede eller let krydrede versioner. Også oplagt til vegetarretter med grillede grøntsager eller ristede svampe.