Paul Kubler Pinot Gris 'Les Combes' klassificeres i dag som 'Vin de France', omend den i sin essens er 100% Alsacisk med sine 100% Pinot Gris, der blev plantet i 1988 på en sydvestvendt skråning mellem Grand Cru Zinnkoepfle og lieu-dit Weingarten. På dette sted kan eftermiddagssolen ufortrødent kan opvarme den næringsfattige jord, der med sin høje koncentration af røde sandsten tvinger rødderne til at søge dybt efter vand og næring.
Dermed scorer druerne lavt på kvanitet men desto højere på kvalitet - lige hvad vi er ude efter!
Kubler høster udelukkende ved håndkraft og lader dermed evt. dårlige klaser hænge. I vinhuset sorteres druerne igen, inden de presses og gæres. Vinen lagres så i "sur-lie" på de bundfældne gærrester i store, gamle egetræsfade indtil det efterfølgende år og hviler så indtil Kubler-familie finder den drikkeklar.
Resultatet er en komplet hvidvin, der udtrykker Pinot Gris-druens generøsitet, mens friskhed og delikatesse står i fuld flor!
I glasset opnår den en gylden farve med et strejf af grønt. Aromaen supllerer initialt med intensitet og varme i form af solmodne ferskner, bagte æbler, og sødmefulde krydderier samt et eksotisk touch i retning af citrusskal, kakifrugt og tilmed havtorn.
I den lidt over mediumfyldige smag følger generøse toner af ristet brød fra lagringen, som afsluttes af en lang, fløjlsblød men også mineralsk sitrende finish.
Mundfylden og mineraliteten giver tilsammen en stor, fyldig men også elegant vin, der egner sig som meditationsvin men sandelig heller ikke holder sig tilbage i selskab med mad. Servér den endelig til fisk eller fjerkræ i cremet sauce, til ostebordet i solen eller udforsk potentialet til orientalsk inspirerede wok-retter. Endelig kan vi også anbefale den til en traditionel dansk julemiddag, hvor den med sin syre, fedme og frugtsødme faktisk udgør et nydeligt match til både flæskesteg, rødkål og de brunede kartofler!
Vi anbefaler dig at servere den ved 9-11 grader i helt op til 15 år fra høståret.