Duften åbner med et køligt, præcist greb: Modne pærer og abrikos blandes med hvide blomster og en let krydret tone af ny eg og muschelkalk, der folder sig ud som sten fra sommeracher Rossbach-skorperne. Smagen byder på en slank, næsten stringent struktur — frugten er der, men den holdes i skak af en skarp syre og en tydelig mineralsk nerve; man fornemmer kalk og fersk citron, let bitterhed som mandelskal og et strejf af hvide peberkorn i finishen. Eftersmagen er lang og salin, den bliver hængende med en tør, kridt-agtig tone og en fornemmelse af – ja – sten og saltvand. Der er klart lagringspotentiale her — vinens stramhed og struktur taler for, at den vil udvikle yderligere over de kommende 5-10 år, men også nu kan nydes med let decanting. Til mad ville jeg anbefale noget elegant: fx stegt kylling med salvie og smør-syre sauce, eller en svamperisotto med parmesan og lidt citrus, noget der matcher vinens finesse og mineralitet uden at overdøve den.
