Duften åbner med en delikat og let kridhvid tone – det er faktisk blå druer (Spätburgunder) der er blevet til hvid vin – og det mærkes: der er røde bær som hindbær og kirsebær i undertonen, men samtidig let appelsinskal og en frisk citrus-kant, som giver en uventet glathed og luft.
I munden viser vinen en rank, frisk syre og en frugt, der er lidt mere fyldig end man måske ville forvente – modne hvide ferskner, let galiamelon og en snert af grape skifter over i en salt-mineralsk kant og et hint af hvid peber. Tanniner er helt diskret eller usynlige, fordi det ikke er en rødvin – men der er alligevel tekstur, en klar spændstighed, som gør, at vinen har nerve.
Eftersmagen hænger ved med den friske citrus og melon, mens den mineralske ramme og den diskrete salinitet bliver ved og giver lyst til det næste glas. Den er ikke tung, men har alligevel substans – et godt valg til både nu og med lidt tid på flaske.
Til mad ville jeg anbefale noget der matcher vinens friskhed og mineralitet – fx en let grillet kylling med citrus og urter, eller måske en ret med grillede grøntsager og lidt gedeost eller feta – noget der får vinens elegance til at shine uden at overdøve den.
Der er bestemt potentiale for at nyde vinen nu, især med lidt afkøling, men hvis du gemmer den 1-2 år, kan de friske elementer blive endnu mere integrerede.
