Rosésmagning – mere end bare et glas i solen
De fleste har en idé om, hvad rosé er.
Let, lyserød og noget man drikker på en varm dag.
Det er også rigtigt.
Det er bare ikke hele historien.
Til den her smagning tager vi en tur gennem roséens verden og smager 7 vine, der viser hvor forskellig stilen kan være. Vi kommer forbi både det helt klassiske, noget med lidt mere kant – og et par ting undervejs, som de færreste forbinder med rosé.
Det bliver en aften, hvor du forhåbentlig opdager, at rosé spænder langt bredere end de fleste tror – både i stil, udtryk og anvendelse i gastronomiens verden.
Smagningen er for dig, der:
– er nysgerrig på vin
– gerne vil blive lidt klogere uden at det bliver tungt
– eller bare har lyst til en god aften med vin og lidt indsigt undervejs
Det bliver afslappet, uformelt og uden snobberi – men stadig med styr på det faglige!
Der vil være lidt godt surdejsbrød på bordene. Det anbefales dog at spise hjemmefra – vin smager trods alt bedst på en bund - Alternativt kan der købes mad på caféen inden smagningen.
1 Fl = 1 Billet - Kun 35 billetter i salg!
Tidspunkt: 5. Juni kl. 18.30
Sted: Café Brejning – Borgergade 1, 7080 Børkop
Offentlig transport:
Tog kører til Brejning Station fra både Fredericia og Vejle. Herfra er der cirka 15 minutters gang gennem skoven til caféen.