Terroirs Extra Brut Blanc de Blancs fra Agrapart & Fils er sådan en champagne, hvor man godt kan mærke, at der er nogen, der har tænkt mere på jord og håndværk end på branding og glitter.
Det er 100 % Chardonnay fra Grand Cru-marker i Côte des Blancs – Avize, Oger, Cramant og Oiry – og det er i virkeligheden hele pointen: det smager af sted. Kalk, friskhed og præcision
Duften er ikke sådan én, der vælter op af glasset. Den er mere afdæmpet og fokuseret: citron, lime, grønne æbler og lidt appelsinskal, men også kridt, ristede noter og en snert honning og brød
Det er sådan en næse, hvor man lige skal blive hængende et øjeblik – og så begynder den at åbne sig lag for lag.
I munden er den ret præcis. Syren er skarp, men ikke hård – mere sådan stram og energisk, som holder det hele snorlige. Frugten er citrusdrevet, næsten olieagtig i teksturen, og så ligger der den der tydelige mineralitet nedenunder, som giver retning og længde
Boblerne er fine og diskrete – ikke noget der fylder munden, men mere sådan elegant integreret i vinen.
Det her er ikke en champagne, der prøver at være bred og crowdpleasing. Den er mere i den slanke, fokuserede stil – finesse frem for fylde. Og det er netop det, der gør den så god: den føles ærlig og skåret ind til benet.
Det er sådan en, der virkelig vågner med mad – skaldyr, østers, fisk – hvor den får lov at vise, hvor præcis og lang den egentlig er. Og samtidig en vin, der godt kan ligge og udvikle sig i årevis, hvis man har tålmodigheden
En champagne med ro i stemmen og fuld kontrol over detaljerne. Ikke flashy – men seriøs, mineralsk og ret overbevisende, hvis man er til den stramme, elegante stil.