Det her er Californisk Pinot Noir for dem, der gerne vil have frugt og dybde, men uden at vinen begynder at tage steroider. Tyler rammer noget ret særligt i Santa Rita Hills, hvor kølige vinde fra Stillehavet giver Pinot Noir både modenhed, friskhed og den der næsten burgundiske nerve, som gør glasset lidt sværere at slippe.
I næsen finder man kirsebær, hindbær og vilde jordbær, sammen med rosenblade, appelsinskal, tørrede urter og et lille jordet strejf. Det dufter lyst, præcist og virkelig indbydende.
I munden er den silkeblød og levende med saftig rød frugt, fine tanniner og en flot friskhed, der holder det hele elegant. Fadet ligger pænt i baggrunden, og den let kalkede mineralitet giver vinen mere nerve, end man måske forventer fra Californien.
Det her er ikke Pinot Noir med albuerne ude. Det er mere finesse end power, men stadig med nok frugt og charme til, at den ikke bliver for akademisk. En virkelig flot flaske til and, svampe, grillet kylling, kalv — eller bare et glas i roligt tempo, hvor Pinot Noir gerne må vise, hvorfor den er så pokkers vanedannende.
Alkohol procent: 13,5%
Volume: 75cl
Allergener: Indeholde sulfitter