Det her er Californisk Chardonnay for dem, der egentlig ikke leder efter “klassisk Californisk Chardonnay”. For ja, der er moden frugt og lidt cremet tekstur, men først og fremmest er der friskhed, kalk, energi og en virkelig flot ro i glasset.
Tyler arbejder i Santa Barbara County, hvor kølige vinde fra Stillehavet giver Chardonnay langt mere spændstighed, end mange forbinder med Californien. Det mærkes tydeligt her. I næsen finder man citrus, gule æbler, hvid fersken og et lille strejf af flint, nødder og diskret fad.
I munden er den saftig og levende med moden frugt, fin tekstur og en saltet mineralitet, der holder det hele stramt og fokuseret. Fadet er virkelig flot integreret — mere dybde og struktur end smør og vanilje.
Det er sådan en Chardonnay, der ikke prøver at imponere med volumen. Den vinder mere stille og roligt på balance, præcision og den dér fornemmelse af, at glasset bare bliver mere interessant, jo længere man sidder med det.
Perfekt til grillet fisk, kylling, svamperetter eller noget så simpelt som stegt fisk med smør og citron.
Alkohol procent: 12,7%
Volume: 75cl
Allergener: Indeholde sulfitter