Det her er en af de flasker, der lidt irriterende nemt får én til at tænke: hvorfor drikker jeg egentlig ikke mere engelske bobler?
For det spiller. Virkelig.
Her får man den klassiske champagnekombination af Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, lavet efter samme traditionelle metode og med mere end tre år på gæren. Det giver både friskhed, dybde og den der fine, brødede luksusfornemmelse, man håber på, når der kommer bobler i glasset.
I næsen finder man citron, grønne æbler og moden stenfrugt, pakket ind i brioche, ristede mandler, lidt honning og en snert af krydderi. Det dufter rent, indbydende og virkelig elegant.
I munden rammer den balancen flot. Først kommer friskheden med citrus og sprøde æbler, og derefter ruller de mere cremede, nøddeagtige toner ind sammen med fine, bløde bobler. Den føles luksuriøs uden at blive tung, og afslutningen hænger ved med citrus, bagværk og en let saltet mineralitet.
Det her er ikke bare “et alternativ til champagne”. Det er seriøse engelske bobler med selvtillid, klasse og virkelig flot drikkeglæde. Perfekt som aperitif, men næsten endnu bedre til skaldyr, fisk, sushi eller små salte snacks.
Kort sagt: det her skal du bede om.
Alkohol procent: 12,0%
Volume: 75cl
Allergener: Indeholde sulfitter