Sonoma Coast kan noget virkelig godt med Pinot Noir. Der er kølighed nok til at holde vinen frisk og levende, men stadig den californiske frugt, som gør det hele lidt mere generøst og indbydende.
Her får man ikke tung, sødmefuld Pinot med make-up på. Det er mere den elegante side af Californien, hvor kirsebær, hindbær og vilde jordbær får lov at stå klart i glasset, sammen med rosenblade, lidt skovbund, krydderi og et diskret røget strejf.
I munden er den silkeblød og saftig med virkelig flot energi. Frugten er moden uden at blive tung, tanninerne er fine og polerede, og syren giver vinen den friskhed, der gør, at man hele tiden har lyst til næste slurk. Fadet ligger roligt i baggrunden og giver lidt dybde uden at pakke frugten ind.
Det er Pinot Noir med finesse, men stadig med nok charme til, at man ikke behøver sidde med panderynker og analysere den ihjel. Den smager bare virkelig godt.
Oplagt til and, svampe, grillet kylling, charcuteri — eller et stort glas og lidt ro omkring sig.
Alkohol procent: 13,5%
Volume: 75cl
Allergener: Indeholde sulfitter