Engelgarten betyder “Englenes Have”, og ja… det lyder næsten lige romantisk nok. Men når man smager vinen, giver navnet faktisk mere mening, end man først skulle tro.
Vi er lige syd for Bergheim på en sydøstvendt parcel, hvor Riesling står i en lys, stenet jord af grus, silt og sand over kalk. Det er et af Sylvies lettere terroirs, og det kan man mærke. Der er masser af smag og dybde, men vinen føles aldrig tung.
Stokkene er omkring 62 år gamle, alt høstes i hånden, og 2020 blev plukket den 25. september. Gæringen sker med druernes egne gærceller, hvorefter vinen får 10 måneder på bærmen. Den står knastør med bare 1,1 g/l restsukker, men har alligevel en ret fin rundhed og tekstur.
Og her bliver det sjovt, for den ændrer sig markant med luft. Ved første møde får jeg kogt kvæde, et lille strejf af gammeldags flødekaramel og friskkærnet smør. Efter 20 minutter begynder den virkelig at vågne: hvid fersken, akacie, moden ananas og et lille floralt strejf af syren kommer frem, mens den mineralske og let salte kerne hele tiden ligger nedenunder og holder tingene stramt.
Det er Riesling med terroir skrevet ret tydeligt i glasset. Ikke på den skrigende måde, men mere sådan en vin hvor man opdager nye små detaljer, jo længere man sidder med den. Og jeg ville klart give den 15–20 minutter i glasset eller karaffel. Den belønner det.
Madmæssigt er den næsten skabt til havet. Sylvie selv peger på spaghetti alle vongole, grillet dorade og rouget, og det er svært at være uenig.
Personligt ville jeg dog gå endnu længere: kammuslinger med råmarinerede pærer, let røget fløde og syltede grønne jordbær. Eller en pasta med skalotteløg, hvidløg og en smule grøn chili, kogt af med hvidvin og monteret med seriøse mængder smør og pastavand – serveret med hvidvinsbagt laks. Der begynder vinens syre, tekstur og salte mineralitet virkelig at give mening.
Alkohol procent: 12,33%
Volume: 75cl
Allergener: Indeholde sulfitter
