Det her er Pinot Noir på Sylvie-manér. Og selvfølgelig er der en historie bag.
Vinen hedder “Les Vendanges de l’Amour” – kærlighedshøsten – og navnet kommer fra det arbejde, der foregår ude i marken. I de varme, modne år bliver druerne sorteret helt ned på bærniveau under høsten. De sunde, perfekt modne Pinot Noir-druer ryger i én spand og bliver til den her vin, mens de mere koncentrerede, indtørrede eller botrytisramte bær sorteres fra til Sylvies søde specialvin.
Det fortæller egentlig ret meget om niveauet af detalje her.
Pinot Noir-stokkene er omkring 30 år gamle og står på plateauet omkring familiens gamle gipsgrav i Bergheim, hvor grå og sorte Keuper-mergler med gips dominerer undergrunden. Sylvies ambition er tydeligvis ikke bare at lave en let og frugtig Alsace-rødvin, men Pinot Noir med struktur, dybde og mulighed for at udvikle sig.
2020 blev håndhøstet mellem 14. og 17. september. Druerne blev macereret som hele klaser i omkring 20 dage, inden vinen fik omkring 10 måneder i gamle træfade. Og gamle er vigtigt her – fadet skal forme og blødgøre vinen, ikke begynde at smage af ny eg.
Farven er dyb, men stadig transparent, og ude i kanten begynder der at komme en tydelig brunlig tone, som afslører, at vinen har fået nogle år på bagen. Den har stadig Pinot Noirs elegance, men med lidt flere skuldre. Maskulin elegance, hvis man må være lidt gammeldags.
Duften er moden og enormt indbydende. Man fanger med det samme, at den har fået lidt alder. Topmodne danske kirsebær står forrest sammen med tørret rød frugt, ribs og et strejf af mørkere bær, mens lakridsrod, estragon og en jordet, krydret tone begynder at dukke op bagved. Det er sådan en næse, der giver én ret meget lyst til bare at drikke vinen i stedet for at blive ved med at analysere den.
Og ja – den vil altså gerne lege Bourgogne.
Det er måske heller ikke helt tilfældigt. Sylvie har sin læring i stillevin fra Bourgogne, og der er noget i kombinationen af frugt, struktur, jord og urter, som sender tankerne den vej. Ikke fordi den prøver at være Bourgogne, men fordi man kan mærke den samme idé om, at Pinot Noir skal handle om mere end bare frugt.
I munden er tanninen blevet virkelig flot integreret. Kirsebærrene er stadig tydelige, men nu kommer brombær, skovbund, svampe og næsten lidt morkel ind omkring dem. Grønne kviste og blade giver en urtet friskhed, mens den mørkere, mineralske nerve og et lille lakridsagtigt strejf holder vinen rank.
Det er netop balancen, der gør den så flot nu. Der er modenhed og jordet dybde, men stadig masser af liv. Frugten er ikke forsvundet – den har bare fået selskab af alt det, der gør moden Pinot Noir så interessant.
Og giv den gerne 20 minutter i glasset eller karaffel. Den åbner sig virkelig flot og bliver mere nuanceret, efterhånden som den får luft.
Madmæssigt ville jeg meget gerne sætte den til sommerbuk med stegte svampe og en brombærsauce – gerne med en lille sjat Crème de Cassis i saucen, bare nok til at trække vinens mørke frugt frem uden at gøre retten sød. Kaninragout ville også være et virkelig stærkt match, især med svampe, urter og en ordentlig reduktion.
Sylvie peger selv på blandt andet andebryst, due og perlehøne, og det giver samme logik: lyst eller vildtpræget kød, jordede smage og noget, der giver den modne Pinot Noir plads til at vise både frugt og tertiære toner.
Og måske vigtigst af alt: Det her er et ret godt bevis på, at Alsace Pinot Noir er noget, man virkelig bør tage seriøst. Hvis man stadig har et billede af regionens Pinot som lys, enkel og lidt uforpligtende rødvin til sommerterrassen, så er det her en flaske, der kan få den idé til at vakle ret hurtigt.
Det er Pinot Noir med alder, dybde og seriøsitet – men stadig med den elegance, der gør, at glasset bliver tømt væsentligt hurtigere, end man havde tænkt sig.
Alkohol procent: 13,77%
Volume: 75cl
Allergener: Indeholde sulfitter
