Chardonnay 2019 fra Domaine Eden er en af de vine, der ret hurtigt punkterer fordommen om, at californisk Chardonnay nødvendigvis skal være tung, tropisk og smørfed. For selvom vi er i Santa Cruz Mountains, så er stilen her langt mere kølig, spændstig og præcis.
Markerne ligger højt med udsigt mod både Silicon Valley og Stillehavet, og det maritime klima giver vinen en friskhed, som virkelig klæder Chardonnay. Samtidig er 2019 en årgang med enorm balance – moden frugt, men stadig masser af energi.
I næsen finder man citron, gule æbler og moden fersken, flankeret af hvide blomster, ristede nødder og et lille strejf af smør og vanilje fra fadet. Men fadet overdøver aldrig frugten. Det ligger mere som en diskret ramme omkring vinen.
I munden er den cremet uden at blive tung. Frugten er moden og intens, men syren og den kalkede mineralitet holder det hele rankt og levende. Det er den slags Chardonnay, hvor man hele tiden sidder mellem to stole: den har californisk generøsitet, men samtidig en næsten burgundisk præcision.
Og det er nok derfor, den fungerer så godt.
Alkohol procent: 14%
Volume: 75cl
Allergener: Indeholde sulfitter